Herunder har vi valgt at skrive nogle scenarier. Disse er ikke ment som en konkret måde at bruge programmet på, men skal ses som eksempler på, hvodan arbejdsgangene er i programmet, når der skal søges forskellige oplysninger ud af ejendomsdatabasen.
Mange af de mulige søgninger der kan sættes op i Ejendomsopslagsmodulet, forudsætter, at administrator har givet de rigtige rettigheder. Hvis du derfor har nogle specifikke ønsker, så må du gå til din KortInfo-administrator.
Til mange sagsopgaver er det rart, at kunne se, ejendomme ejet af for eksempel kommunen.
Sådan gør du:
Åben avanceret søgning
Vælg et view med ejendomme - for eksempel "Ejendom (view JY64800V)"
Vælg en kolonne med Ejerforholdskode
Vælg operator "lig med"
Vælg ejerforholdskode, for eksempel 50 for beliggenhedskommunen
Brug spatial søgning. Tegn et område, for eksempel et lokalplanområde, og brug en buffer, hvis du vil sikre dig, at få naboejendomme med.
Til-/fravælg enkeltejendomme.
Udtræk en liste via "Eksport til excel" til brevfletning.
Du vil gerne vide, hvor mange ejendomme der ikke har registreret nogen vandforsyning i landsbyen "Vognby".
1. Først vælger du den spatiale søgning, og tegner en polygon der dækker landsbyen.
2. Når KortInfo har fundet ejendommene, sletter du din søgepolygon (så ser kortet ikke så forvirrende ud).
3. Du vælger nu Avanceret søgning, og klikker på "Opret søgning"
4. Vælg det view der indeholder ejendomsdata (f.eks. JY63400V BBR Ejendom) i dropdownmenuen. Det er din administrator der betemmer, hvilke data der er tilgængelige i de avancerede søgninger
5. Klik på "Tilføj betingelse"
6. Vælg "Vandforsyningskode" fra dropdownmenuen "Vælg kolonne"
7. Behold "lig med" i næste dropdownmenu
8. Vælg "(9) Ingen vandforsyning" fra dropdownmenuen "Vælg værdi" og klik ok.
9. Klik på den lille sorte pil på "Søg" knappen og vælg muligheden "Fjern ejendomme fra listen, som ikke opfylder søgekriteriet"
10. KortInfo vil nu fjerne de ejendomme der ikke har nogen vandforsyning - kode (9).
Du kan nu lave en ejereksport til de tilbageværende ejendomme, og udbede dig en forklaring på, hvordan ejendommen vandforsynes.