Editering bruger

Editeringsmodulet kan bruges til at vedligeholde kortoplysninger via internettet. Modulet gør det muligt at oprette og slette objekter, rette i objekters geometri og vedligeholde attributter.

 

Administrator af Kortinfo opsætter, hvilke redigeringsmuligheder der er. Skal der kun være mulighed for at rette attributter eller skal det være muligt at tegne nye objekter, eller...

Objekterne og attributterne gemmes i en database og kan rettes samt downloades.

 

Modulet giver desuden mulighed for at hente egne objekter ind i kortet, og herefter gemme dem sammen med allerede tegnede objekter.

Dette gøres ved at hente en egen fil ind i KortInfo, og derefter udpege de objekter der skal kopieres.

Et eksempel kan være afgrænsning af en lokalplan. Hvis den allerede er tegnet, kan den hentes ind og gemmes i KortInfo. Det editerbare lag kan downloades af brugeren, hvis det er en fil, og af administrator, hvor det er i en database.

 

Der er adgang til at editere, hvis themetree_create16d.png (nyt element) eller themetree_edit16d.png (ændring af eksisterende) kan ses efter et lagnavn i lagoversigten (tematræet). Vises dette ikon  themetree_functions16d.png så er der flere valgmuligeder under knappen.

Indhold i vejledningen:

Kom i gang

Værktøjer i editeringspanelet

Redigering og PlansystemDK

Begreber

Kom i gang:

Der er to måder at starte editeringen på. Fælles for begge måder er, at der skal være valgt et editerbart lag.

 

1. Klik på themetree_create16d.png . Kappen er placeret bag de lag, det er muligt at editere i.

Når editeringsværktøjet aktiveres, oprettes der en linje i databasen, hvis der er givet rettigheder til at oprette nye elementer. Alle de elementer der tegnes tilknyttes denne nye linje, indtil der gemmes. Det vil sige, at der kan tegnes flere objekter, som får samme attributter. Objekter kan modificeres og transformeres uafhængigt.

 

2. Klik på info-værktøjet info_knap.jpg og klik på et eksisterende objekt eller themetree_edit16d.png bag lagnavnet. Vælg editering eller slet-funktionen.

Når editering begyndes ved at klikke på info-værktøjet, åbnes der for redegering af eksisterende linjer i databasen.

 

Tilbage til toppen

Værktøjer i editeringspanelet:

Når editeringsværktøjet fremkommer, vises en universal-værktøjslinje (universal-værktøjslinje betyder, at værktøjslinjen kan ses hele tiden, uafhængigt at, hvilket værktøj der er valgt):

editering_alle.gif

 

Der er følgende knapper i universal-værktøjslinjen:

sort_pil.jpg  Udvælgelse af objekter (Værktøj til at vælge en eller flere objekter)

editering_målobj.jpg   Sæt valgte til målobjekter (Værktøj til at vælge objekter som skal redigeres)

editering_målobj-fravalg.jpg  Skift til/fra hjælpegeometri (Værktøj til at skifte status fra hjælpegeometri til et objekt der skal gemmes eller fra målobjekt til objekt. Hjælpegeometri gemmes ikke. )

grønt_plus.gif  Oprettelse af objekter (Værktøj til at tegne nye objekter)

blyant.jpg  Modificering af objekt (Værktøj til at flytte, tilføje eller slette punkter i en polygon eller linje samt klippe eller slette huller i polygoner)

skraldespand.jpg  Slet valgte objekter (Værktøj til at slette objekter)

kopier_e.jpg Klon valgte objekter (Værktøj til at kopiere den eller de valgte objekter)

transformer.jpg  Transformering af objekter (Værktøj til at flytte objekter, ændre på højde/bredde af objektet eller rotere objekter)

kombiner.jpg  Kombinering af objekter (Værktøj til at lægge flere polygoner sammen til én, eller to linjer med fælles start/slutpunkt)

klip.jpg  Udklip af objekter (Værktøj til at klippe stykker af objekter)

buffer.jpg  Påfør buffer på objekter (Værktøj til at lægge en buffer på et objekt. Der er mulighed for at beholde det oprindelige objekt)

attribut.jpg  Ret attributter (Værktøj til at ændre attributter)

 

editering_objektoversigt.jpg

 

Nederst i værktøjsvinduet vises, hvor mange objekter der er valgt, hvor mange objekter der er udpeget til målobjekter, og det totale antal af objekter (både målobjekter og hjælpegeometri). Længst til højre findes en gem-knap gem.jpg . Denne linje er universal, og kan ses, uanset hvilket værktøj der er aktiveret.

Tilbage til toppen

Udvælgelse af objekter

editering_valg_ny.jpg

 

For at vælge objekter skal der aktiveres to knapper. Knapperne I-III definerer, hvordan der vælges. Knapperne A-D definerer, om valgene skal lægges til eller trækkes fra.

Klikkes der på den sorte pil, vælges automatisk I og A. Knapperne kan kombineres vilkårligt med én fra I-III og én fra A-D.

 

I.    vælger objekter enkeltvis med klik

II.   vælger vha. tegnet firkant

III.  vælger vha. tegnet polygon

 

A.  vælg eller fravælg objekter

B.  tilføj nye objekter til eksisterende valg

C.  fravælg

D.  nulstil valg (fortryd alle valg)

 

Tilbage til toppen

Målobjekter og hjælpegeometri

Lag, hvorfra der ønskes hjælpegeometri/målobjekter, skal enten være vist i tematræet til venstre og ellers hentes ind i kortet fra egen maskine (egne lag) via knapperne nederst i venstre panel. Egne lag kan tilføjes kortvinduet her, fjernes eller downloades efter endt redigering.

 

editering_egne_lag.jpg

 

Det er muligt at uploade en .TAB, .MIF eller .ZIP-fil. Filerne vil være tilgængelige i op til 2 uger. De bliver husket vha. en cookie. Der er en maks. filstørrelse på 4 MB.

 

Målobjekter/Hjælpegeometri vælges på følgende måde:

I Tematræet, til venstre, skal der være flueben i det lag, hvorfra der ønskes geometri.

Vælg infoknappen info_knap.jpg og klik på den linje eller polygon, som ønskes kopieret. Hvis der fremkommer flere lagfoslag, klik på det ønskede lag-navnet i dialogboksen og klik på "Tilføj hjælpegeometri". Geometrien/objektet, som markeres med en sort streg og mørk grå skravering, kan nu anvendes som hjælpegeometri, eller ændres til målobjekt.

 

Når et objekt er valgt, klikkes på editering_målobj.jpg, hvis det skal være et målobjekt, så kan funktionen klip bruges på objektet.

Knappen editering_målobj-fravalg.jpg kan bruges til at skifte et objekt fra hjælpegeometri til objekt der kan gemmes.

 

Tilbage til toppen

Oprettelse af objekter

Der kan tegnes punkter, linjer, rektangler og polygoner, ved klik på grønt_plus.gif .

Skal der tegnes en cirkel, tegnes en prik, hvorefter der lægges en buffer på, i den ønskede radius. Se også Påfør buffer til objekt.

 

editering_ny.jpg

 

 

Kombineres tegneværktøjerne med editering_snap_trace.jpg aktiveres snap og trace. Dette gælder for de lag der redigeres i, målobjekter og hjælpegeometri.

I forindelse med tracefunktionen kan der vælges mellem den korteste vej editering_trace_kort.jpg mellem de to punkter, eller den længste editering_trace_lang.jpg.

 

Tilbage til toppen

Modificering af objekt

Objektet der skal ændres, skal være valgt før modificeringsfunktionen blyant.jpg vælges.

 

editering_modificer.jpg

 

Der kan flyttes, tilføjes og slettes punkter. En linje kan flyttes ved, at der tages fat i linjen, hvorved der markeres to punkter (de bliver blå).

Det er muligt at klippe hul i objekter og at slettes disse igen.

Snapfunktionen kan sættes til her editering_snap.jpg. Dette vil sikre, at punktet eller linjen flyttes præcist oven på tilsvarende punkter eller linjer af et andet objekt.

 

Modificeringer kan godkendes ved at klikke på godkend_ændring.jpg eller fortrydes ved at klikke på fortryd_ændring.jpg. Klikkes der på fortryd ændring, fortrydes alt siden der blev gemt sidst.

 

Tilbage til toppen

Slet valgte objekter

Marker et eller flere objekter, og tryk på slet skraldespand.jpg.

 

Tilbage til toppen

Klon valgte objekter

kopier_e.jpg Indsætter kopier af den eller de valgte objekter.

 

Tilbage til toppen

Transformering af objekter

Objektet der skal transformeres, skal være valgt inden transformer.jpg vælges.

Der tegnes et sort rektangel med hvide punkter 1.

Tages der fat indenfor det sorte rektangel, kan figuren flyttes.

Der kan ændres i højde og bredde på objektet, ved at bruge de hvide punkter 2.

Det grønne punkt nederst til højre kan bruges til at rotere (dreje) et objekt 3.

 

editering_transformering_tal.jpg

 

Transformation kan godkendes ved at klikke på godkend_ændring.jpg eller fortrydes ved at klikke på fortryd_ændring.jpg. Klikkes der på fortryd ændring, fortrydes alt siden der blev gemt sidst.

 

Tilbage til toppen

Kombinering af objekter

To objekter der skal kombineres, skal have en side til fælles eller overlappe.

Vælg objekterne og klik kombiner kombiner.jpg.

 

Kombinationen kan godkendes ved at klikke på godkend_ændring.jpg eller fortrydes ved at klikke på fortryd_ændring.jpg. Klikkes der på fortryd ændring, fortrydes alt siden der blev gemt sidst.

 

Tilbage til toppen

Udklip af objekter

Det objekt der skal klippes i skal være udpeget som målobjekt. Vælg nu det objekt der skal klippes efter og tryk klip klip.jpg. Den del af målobjektet der er dækket af det sidst valgte objekt klippes væk.

 

Tilbage til toppen

Påfør buffer på objekter

Vælg et eller flere objekter. Klik på buffer buffer.jpg , og skriv, hvor bred bufferen skal være (radius).

 

editering_buffer.jpg

 

Detaljegrad beskriver, at jo højere tal, jo mere præcis buffer. (maks. 100)

Er der flueben i "Behold original" oprettes en ny figur, identisk med den oprindelige figur, men forøget med bufferen.

 

Denne funktion bruges til at tegne cirkler med. Tegn en prik, og definer en buffer på i den ønskede radius.

 

Tilbage til toppen

Ret attributter

Her er der adgang til at lægge attributter på de enkelte objekter attribut.jpg .

Der kan fra administrators side være opsat dropdown-menuer, så attributter kan vælges fra en liste.

 

Tilbage til toppen

 

Redigering i PlansystemDK

Igennem editeringsmodulet testes det, om der kan uploades geografi til lokalplaner og kommuneplanrammer til PlansystemDK.

Denne funktion/arbejdsgang testes hos en kommune, og vil blive beskrevet efterfølgende.

Tilbage til toppen

Begreber

Attributter:  oplysninger der er knyttet til et objekt. Et eksempel kan være en prik, der viser hvor en skole ligger. Attributter til prikken kan være: skolens navn, adresse, hjemmeside, telefonnumre m.m.

Editerbare lag: lag skal opsættes som editerbare i administrationsmodulet til KortInfo.

Egne lag (flade filer): brugeren kan selv kan uploade egne lag til kortet, og anvende enten som målobjekter eller som hjælpegeometri.

Hjælpegeometri: objekter der er kopieret ind i kortet fra andre lag. Der kan snappes eller traces til objekterne, og de bliver ikke gemt i det redigerbare lag. De kan omdannes til objekter der skal gemmes ved kilk på editering_målobj-fravalg.jpg.

Målobjekter: objekter der skal kunne arbejdes med (klippes i). Målobjekter kan gemmes i det redigerbare lag. De vises med en tyk streg.

Snap: en funktion der sikrer, at to punkter kan lægges præcis oven på hinanden.

Trace: en funktion der gør, at en linje gennem flere punkter kan følges, ved at klikke i første og sidste punkt. Der kan vælges mellem den korteste vej editering_trace_kort.jpg mellem de to punkter, eller den længste editering_trace_lang.jpg.

Universal-værktøjslinje: at værktøjslinjen er universal betyder, at værktøjslinjen kan ses hele tiden, uafhængigt at, hvilket værktøj der er valgt.

 

Tilbage til toppen